Tømrer & Snedkerfirmaet Mads Jørgensen
tilbyder alt indenfor tømrerbranchen

tilbyder alt indenfor tømrerbranchen

Udskiftning af døre & vinduer

Trækker det ind fra dine døre og vinduer, eller trænger de bare til en kærlig hånd?

Lad os hjælpe dig.

Vi klarer alle opgaver inden for udskiftning af vinduer og døre – både i gamle og nye bygninger.

Spar penge med nye vinduer

Vælger du at få opsat nye vinduer og døre, kan du faktisk spare penge på varmeregningen. Du kan for eksempel vælge at få opsat energivinduer, som holder betydeligt bedre på varmen end ældre vinduer.

Med nye vinduer og døre slipper du også for ubehageligt træk og kuldebroer, som på et splitsekund kan gøre dit hjem koldt.

Gør du ikke noget ved dit problem med træk og kuldebroer, kan det i værste fald føre til fugtskader og skimmelsvamp.

Døre og vinduer af høj kvalitet

Hos Mads Jørgensen ApS er kvaliteten altid i højsædet. Derfor benytter vi gerne vinduer og døre fra KPK, en dansk virksomhed der producerer vinduer og døre i høj kvalitet. Vi opsætter også gerne døre og vinduer fra andre fabrikanter, hvis du ønsker det.

KPK producerer både vinduer i træ og træ/aluminium. Vælger du vinduer i træ, vil dit hjem få et klassisk og smukt udtryk. Vi anbefaler gerne denne type vinduer til ældre huse, hvor det ofte er flot at bevare husets oprindelige stil.

Dog skal du være opmærksom på, at vinduer i træ kræver en del vedligeholdelse.

Vælger du vinduer i træ/aluminium, skal du ikke i samme grad tænke på vedligeholdelse. Det skyldes en klimaskærm af aluminium yderst på vinduet.

Kontakt os!

Skal vi udskifte dine døre og/eller vinduer, så kontakt os endelig. Ligger du inde med spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe og skrive til os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ring til os
Skriv til os